Jobs Bog - indledning: Hvorfor, Herre?

Af Carsten Thomsen

Herren spurgte ham (Satan): “Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt.”
Job. 1:8

Job til Herren: Hvorfor har du gjort mig til skydeskive?
Job. 7:20

Hvorfor skal jeg have denne kroniske smerte i mit liv, Gud? Hvorfor mister jeg mit gode job midt i denne økonomiske krise, når alle synes jeg gør et godt stykke arbejde? Hvorfor kan vi ikke få vort ægteskab til at virke? Hvorfor døde vore to børn i en trafikulykke? Hvorfor svarer du ikke, når jeg beder til dig?

Dette klagende “hvorfor” stilles som regel, når livet bliver rigtig svært for os. Når lidelsen synes at ramme helt tilfældigt, uforklarligt, uretfærdigt, uforholdsmæssigt hårdt.

Bag vores “hvorfor” gemmer der sig nogle mere foruroligende spørgsmål, som nu kommer op til overfladen. De handler om, hvem Gud egentlig er - og er for os. Du er unfair, Gud! Jeg kan ikke stole på dig.

Alt samvirker til gode for den, der.. bla. bla. bla. Det passer jo ikke. Jeg har gjort ALT, hvad du ønskede. Jeg har ofret alt for at vi som familie kunne komme ud på missionsmarken - og nu er min kone syg og vi må rejse hjem igen. Års arbejde spildt. Vreden og bitterheden vælder op i os, for Gud giver ikke mening mere.

Jobs Bog stiller skarpt på alle disse sjælekvaler. Det er en af Bibelens ældste bøger - og en af verdenslitteraturens største digte - en dramatisk fortælling om en mand, der var gudfrygtig og levede helhjertet for Gud, fuldt overgivet til Ham. Alligevel bliver denne retskafne mand testet af Gud og ramt af alle mulige lidelser.

Vi får et indblik i hans smertefulde klageråb midt i mørket og troskrisen, hans venners velmenende, men dybt forfejlede råd, og vi hører endelig Gud tale - efter lang tids tavshed og fravær - og Jobs reaktion.

Indledning

Jobs Bog er ikke en logisk og klar fremlæggelse af lidelsens problem, lidelsens “hvorfor”. Leder vi efter lette, færdigpakkede og afrundede svar på dette bliver vi skuffede. Job får aldrig noget tilfredsstillende svar på, hvorfor han lider.

Men ved afslutningen af bogen står Job tilbage med noget, der er langt vigtigere end hans mange “hvorfor” - han står tilbage med sin lidelses “hvem”. Og som vi skal se, så er det langt vigtigere for Job end hans mange fortvivlede klagesange.

Jobs Bog er ikke behagelig læsning, men digtet er uhyre realistisk. Det fortæller os, hvordan livet også nogle gange kan være. Den pakker ikke de dårlige nyheder pænt ind i glitrende papir - den fortæller os ikke at alting er ok, når det hele i virkeligheden er ved at gå op i limningen. Men dette store digt kommer på en overraskende måde også med trøst, medfølelse, indsigt og forståelse for de svære, uforklarlige ting i livet.

Fortællingen om Job giver os et ind-blik i en alvorligt prøvet mands troskamp - den viser os, at denne mand var i stand til - på trods af alle sine lidelser - at leve med sin troskrise, sin tvivl, sine “hvorfor”-spørgsmål og komme til en større forståelse af hvem Gud var, og var for ham.

Job repræsenterer på en måde os alle. De færreste af os vil blive ramt af så alvorlige lidelser som han gjorde - men vi lider alle på den ene eller anden måde. Det kristne liv føles ofte svært, ikke nemt.

Job var i en troskamp, han var på selvmordets rand, han følte en vedvarende pinefuld smerte i sin krop, han oplevede at se alt i sit liv forsvinde på et splitsekund, alt det han havde opbygget gennem et helt liv, han mistede sine børn, sin kones kærlighed, sine omgivelsers og venners støtte og trøst. Lidelsen isolerede ham. Han led alene. Men han holdt ud.

Gud og Satan i Himlen

I denne artikel skal vi kun tale om de to første kapitler - og vi når ikke til Jobs råb og klage før i næste artikel. De første to kapitler i Jobs Bog sætter hele scenen for resten af bogen.

Vi kommer “behind the scenes” - og får lov at kigge ind i den åndelige verden - i Himlen, hvor et endnu større drama end Jobs lidelser udspiller sig - Gud sætter det hele i gang ved at prale over for Satan om Jobs gudfrygtighed. Hans lige findes ikke på jorden - han er retskaffen og retsindig og holder sig fra ondt, siger Gud.

Det får Satan til at udfordre Gud: “Jo, Job tjener dig, men kun fordi du har skærmet ham og givet ham et rigt liv. Lad mig nu få lov til at ramme ham med alskens lidelser, så vil han forbande dig op i dit åbne ansigt”, siger Satan.

Gud, der har beskyttet Job, givet ham et godt helbred, en stor familie og velstand, lader nu gærdet omkring Job falde, og han giver Satan lov til at ramme Job. Først ryger Jobs rigdomme - hans medarbejdere og alt hans kvæg - så dør hans børn i en voldsom storm - og tilsidst får Satan lov til at ramme Job med ondartede bylder over hele kroppen, så han dag og nat ikke kan finde nogen ro i sine ubeskrivelige smerter.

Umiddelbart synes dette her at være en syg magtkamp mellem Gud og Satan, hvor Job blot er en forsøgskanin i et koldt og kynisk transcendent laboratorium. Men det er kun på Satans side at kynismen findes - for Gud er der meget på spil i Satans udfordring. Jobs liv er blevet en slagmark mellem Gud og Satan.

Om selve menneskets natur - har Gud sande, frie tilbedere, der elsker og tjener ham, alene af den grund at han er Gud - eller kan Gud kun få tilbedelse ved at uddele gaver og købe sig “ris-troende”?

Selvom Satan i disse to kapitler har en hovedrolle, så må vi ikke overvurdere hans betydning i dramaet. Han forsvinder hurtigt efter denne scene og dukker ikke op igen.

Ydermere, så er denne strid mellem Gud og Satan en ulige duel. Satans magt er begrænset. Han har ikke frie tøjler til at angribe Job som han vil. Han må først indhente tilladelse hos den almægtige Gud. Satan kan kun operere inden for visse grænser, som Gud har sat. Han måtte f. eks. ikke tage Jobs liv.

Så Jobs lidelser - og vores - hvor svære de er at forstå - sker fortsat indenfor Guds suverænitet og med Guds sanktion. Intet rammer vort liv som ikke først har passeret Guds hænder.

Den uskyldige lider også

De to første kapitler åbner også for os det uudgrundelige mysterium, at uskyldige lider - at der er lidelser, som rammer os, som vi ikke har fortjent, som ikke har nogen rationel forklaring. Job var gudfrygtig, retskaffen, retsindig. Hverken Gud eller Satan - sætter spørgsmålstegn ved det - og Job fastholder også hårdnakket, at han er uden skyld.

Vi er hurtige til at se os om efter en årsag, når lidelsen rammer os. Er det mig? Hvad har jeg gjort forkert? Og jo, ens lidelser kan jo være et resultat af egne forkerte og syndige valg i livet. Økonomisk ruin på grund af voldsomt overforbrug, sygdom på grund af usund livsstil, forlist ægteskab på grund af utugt.

Men ofte kan vi ikke forbinde vor lidelse med nogen specifik synd i vort liv - ligesom Job, så er vi “uskyldige”. Vi synes ikke, at denne trængsel, vi går igennem, samstemmer med en kærlig Gud, der vil os det bedste. Værst af alt - vi ved ikke altid, hvorfor vi skal gå igennem denne lidelse.

Vi begynder at stille spørgsmålstegn ved Guds omsorg. Den synes så lunefuld. Den ene dør i en trafikulykke, mens en anden i bilen slipper uden skrammer. Gud helbreder en for kræft, mens en anden dør. Hvorfor gjorde Gud ikke noget for at stoppe masseudryddelserne i KZ-lejrene under Anden Verdenskrig? Hvorfor lod han det bare fortsætte år ud og år ind? Hvorfor må uskyldige børn lide på kræftafdelinger på sygehuse, mens uærlige finansmænd lever i sus og dus? Hvorfor er goderne så ulige fordelt i verden?

Jobs Bog fastholder stædigt, at der er irrationalitet i livet - mysterier omkring lidelsen i verden, som vi ikke får svar på - som Gud har svar på, men som han af en eller anden grund ikke ønsker at give os - ligesom han ikke ønskede at forklare til Job. Vi må lære at leve med - ja endda omfavne dette mysterium.

Kynikeren vil være hurtig - som Djævelen - til at sige: Så er Gud alligevel ikke kærlig. Eller så er han alligevel ikke mægtig. Han har ingen ret til at kalde sig suveræn og kærlig Gud. Og andre vil moralisere (blandt andet Jobs venner) og sige, jamen der må være synd i folks liv (og Jobs liv), så vi har fortjent lidelsen på en eller anden måde.

Det er her i dette lidelsens minefelt, at Jobs lange samtaler og diskussioner med vennerne foregår.

Vore lidelser er ikke tilfældige

Åbningen på Jobs Bog understreger også, at der omkring vore lidelser er mere end vi umiddelbart får at vide. Det virker måske irrationelt, uforståeligt for os - men i Guds perspektiv er det anderledes. Job anede intet om det, der foregik i Himlen mellem Gud og Satan - og vi ved ikke, hvad der foregår i Himlen, når vi lider - Gud bruger sin lidende tjener Job til formål, som er helt hans egne i Himlen - og på jorden.

Der er langt mere på spil i vore lidelser, end vi aner. Vort udsyn, vort indblik i tingenes reelle årsager er uendeligt begrænset. Måske er det Guds vilje, at vi skal vandre i dødsskyggens dal, fordi der ikke er noget andet sted, hvor vi kan erfare og opleve den trøst, som hans stok og stav giver. Og måske er der i hans uudgrundelige forsyn nogle større formål i Himlen og på Jorden, som er årsagen til at han kalder os til at være tjenere gennem vore lidelser og skrøbeligheder.

Gud er god, og hans ønsker og hensigter for mennesket er gode - han skabte verden som et godt sted for menneskene at være. Uden lidelser. Men lidelsen trådte ind i verden som et resultat af Adam og Evas oprør mod Gud - vi er nu dødelige og mærker smerten og lidelsen i vore liv.

Så lidelsen synes både at ske inden for og uden for Guds vilje. På samme tid. Lidelsen står i modsætning til Guds oprindelige plan med den verden han skabte - men lidelsen bruges også af Gud i hans store historiske frelsesplan. Det ser vi blandt andet i korset - der på samme tid er historiens mørkeste time og største øjeblik - en tilsyneladende modsætning til Guds vilje (du må ikke dræbe) og en opfyldelse af Guds frelsesplan. Som Peter siger det i Ap. Gerninger 4:27-28:

“Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet…for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske”.

Paulus peger i 2. Korintherbrev 4:16-18 også på, at det mørke, der omgiver os i lidelsen, ikke er den eneste virkelighed. Der er en anden uset virkelighed - i os og uden for os:

“Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt”.