De hellige byer - navne, der peger frem mod Jesust

Af Helen Fuglsang Kock

Det fortælles om en videnskabsmand, at han nægtede at acceptere Guds eksistens indtil en modig kristen gav ham en udfordring: Prøv at læs bibelen med talværdier – og se så om du kan finde et system igennem hele bibelen?

Den gudsfornægtende videnskabsmand gik i gang med at læse Bibelen. Halvvejs igennem Det gamle Testamente måtte han konkludere, at han havde taget fejl. Han havde ikke regnet med, at Gud var så genial, og at Biblen også på den måde var fuldkommen og systematisk.

Videnskabsmanden så en talmæssig sammenhæng, der overbevisende gjorde det klart for ham, at intet menneske ville være i stand til at være så gennemført, som han blev overbevist om, at Gud suverænt måtte være!

Denne lille fortælling skal hjælpe os med at se på tilflugtsbyerne, som beskrevet i Josva 20. Der var seks tilflugtsbyer i alt. De tre var beliggende på den vestlige side af Jordanfloden og de andre tre på østsiden af Jordan. Byerne var nøje udvalgt – og antallet af dem, er nok heller ikke helt tilfældigt.

Hver by har en ordmæssig betydning, forstået på den måde, at de ved deres navn, fortæller os noget værdigfuldt. I Josva 20:7 står der om byen Kedesh i Galilæa i Naftalis højland. Byens navn betyder ”et helligt sted”, Sikem i Efraims højland betyder ”skulder” på Hebraisk og Kirjat-Arba, det er det samme som Hebron, betyder ”du er her”.

I vers 8 står der om byerne øst for Jordan. Der var Betzer i ørkenområdet på Rubens territorium, der betyder ”mighty” på engelsk – og med flere ord kan det beskrives som ”mægtig, kraftfuld og stærk” på dansk. Så var der Ramot, som kan oversættes med ”højder” og endelig Golam, der betyder ”tjener”.

Sammenfatter vi nu disse ord og deres betydning ses noget i retning af: Et helligt sted, en skulder, du er her, mægtig, kraftfuld og stærk, på højder og tjener.

Prøv at tænk på, når vi har brug for at flygte til et sted af flere forskellige årsager – så er disse beskrivende ord ikke uvæsentlige at stoppe op ved. De rummer på en eller anden måde noget hvile og en guddommelig fred – og giver måske også en særlig hvile og fred for den, der søger tilflugt.

At søge ly hos Gud

Det, at søge tilflugt, læser vi om mange steder i såvel Det Gamle som Det Nye Testamente. Særligt kan nævnes steder i Salmernes bog fx beskrevet i Salme 11 hvor der står: ”Jeg stoler på Herren og søger hans hjælp. Hvorfor siger I: Flygt op i bjergene som en fugl…..”. Flere af tilflugtsbyerne var nøje udvalgte – de lå i højlandet. Oppe i ”højderne” jf. betydningen af Ramot.

Og på et helligt sted, hvor Gud er – det måtte da være fantastiske tilflugtssteder – sammenholdt i ordenes betydninger. Videre i Salme 31:3b, står der: ”Vær du min fæstning og mit tilflugtssted” og v. 2 i samme Salme: ”Jeg søger ly hos dig, for du svigter mig aldrig”. Det sidste jeg vil nævne er et vidnesbyrd fra Salme 62:8: ”Det er Gud, der hjælper mig og giver mig ære. Han er mit værn og mit tilflugtssted”.

Den Gud, som vi taler om, og som vi kan søge tilflugt hos, er ”mægtig, kraftfuld og stærk” og hans væsen er at ”tjene” og betjene os med sin velsignelse, nåde og kærlighed.

Det var den Gud, som videnskabsmanden, som vi omtalte i indledningen, også fik øje på i mødet med Guds suverænitet. Han blev overbevist om den levende Guds eksistens og genialitet.

Tilflugt til Jesus

At Gud genialt har tænkt og beskrevet netop seks tilflugtsbyer inviterer til, at man kunne spørge, hvorfor der kun var disse seks byer. Hvorfor ikke syv tilflugtsbyer, som billede på Guds fuldstændighed og perfektion? Svaret kunne være, at der ikke er noget uden Kristus selv.

Kristus er det perfekte og fuldkomne tilflugtssted. Han er vores fuldkomne tilflugtssted. Hentet fra beskrivelser i Hebræerbrevet kan vi jo passende se på syv titler, der henviser til Kristus:

I Heb. 1:2 beskrives Kristus at være Herre over alle ting.

Heb. 2:10 står om Kristus, at han ”åbnede døren til vores frelse og skabte muligheden for, at mange mennesker kan opleve den herlighed, det er at blive Guds børn”.

I Heb. 3:1 beskrives, at Jesus var apostel og er ypperstepræst for vor tro. Han var trofast over for Gud.

I Heb. 5:9-10 står: ..”at han blev ophav til evig frelse for alle, som adlyder ham, for Gud havde udvalgt ham til at være ypperstepræst for evigt efter Melkizedeks forbillede”.

Efterfulgt af den kærlige opfordring i Heb. 10:21: ”Da vi nu som Guds folk har en så fantastisk ypperstepræst, så lad os med et oprigtigt hjerte og i troens fast overbevisning gå ind i Guds nærvær”

Heb. 12:2-4 sætter slutteligt rammen for, at vi i kamp mod synden, må holde ud uden at miste håbet eller tabe modet – men have fokus på det fuldkomne tilflugtssted og opfordringen er klar:

”Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd. Tænk på al den modstand fra syndige mennesker, som Jesus måtte kæmpe imod- så vil I også kunne holde ud uden at mistet håbet eller tabe modet. I jeres kamp mod synden er I jo endnu ikke nået dertil, hvor I har mistet livet”.

På alle måder er Kristus den fuldkomne og vores perfekte tilflugtssted. "Alt er til for ham" giver nu også en tydeligere betydning for os – for vi kan søge ham til alle tider, og han vil altid være fuldkommen i ordet, i livet og i efterfølgelse!

At navnene på tilflugtsbyerne fik betydning kan også fortælle os noget om, at Gud tillægger navne værdi for os, af betydning og med et særligt sigte. Vi er også kaldet ved navn, og vi tilhører Ham, fordi vi er dyrebare, agtet og elsket, som det står i Esajas 43: ”Jeg kalder dig ved navn – du er min!”

Mon ikke videnskabsmanden hørte kaldet i mødet med den fuldkomne og perfekte, og lad os tage det til os, som var det sagt direkte, når vi søger Kristus – det fuldkomne tilflugtssted:

”Jeg kalder dig ved navn – du er min!”